back to careers

Ambitiøs back-end Java udvikler til SmartRPA

Location: Lottenborgvej 26, 2800 Kgs. Lyngby
Category: Software udvikler
Type: Full Time

Vil du arbejde med virkeligt dygtige java og front-end udviklere med at udvikle ny funktionalitet i en robot software platform (RPA)? Er du nyuddannet eller har du nogle års erfaring? Så tilbyder vi en fantastisk mulighed for at udnytte dit talent i et team, der udvikler og leverer Robotic Process Automation (RPA) produkter til de største virksomheder i verden.

RPA er et af tidens helt store buzzwords – det handler om softwarerobotter, der bruges til at automatisere digitale arbejdsgange.

Hos SmartRPA vil du vil indgå i vores team af udviklere af vores nye revolutionerende RPA platform, en platform der allerede i dag bliver anvendt hos mange af de største og mest ambitiøse RPA installationer i verden. Vores lange ekspertise indenfor software robotter kombineret med tæt samarbejde med vores kunder og internationale partnere, giver os en unik mulighed for at accelerere udviklingen af vores RPA produkt.

Vores internationale samarbejdspartnere og konsulenter leverer værdifuld feedback til vores produkt roadmap, og sikrer, at vi udvikler et produkt der gør en signifikant forskel i markedet. Vi er specielt målrettet mod at gøre det nemmere at håndtere store og komplicerede automatiseringsbehov.

Du kan forvente at være med i alle opgaver omkring produktudvikling, arkitekturdiskussioner, design og test – men med hovedvægt på udvikling af kode.

Vi er et mindre udviklingsteam med store ambitioner, der lægger vægt på en uformel og kreativ tilgang til softwareudvikling.

Om dig

  • Du har en uddannelse som softwareingeniør, datalog eller datamatiker
  • Du mestrer udvikling i Java og har gerne kendskab til C#
  • Du har erfaring med Spring Framework, eventuelt Spring Boot, og JPA
  • Du er bekendt med Gradle, Git og Amazon Web Services
  • Du er flydende i dansk og engelsk

 

Vi tilbyder

  • En fantastisk arbejdsplads med ambitiøse og entusiastiske kolleger og glade kunder
  • Muligheden for at arbejde i et af de hotteste domæner med software robotter
  • Mulighed for nedsat tid der passer til dine familieforhold
  • En attraktiv kompensation
  • Lækkert kontor lige ved Sorgenfri station
  • Frokostordning og sociale arrangementer

 

Om SmartRPA
SmartRPA har med stor succes bygget en kundeportefølje op der indeholder nogle af de største virksomheder i verden og vi investerer nu i yderligere vækst indenfor produktudvikling. Vi sælger vores egenudviklede SmartRPA Kapow platform og desuden hjælper vi vores kunder og partnere med at implementere softwaren og udvikle softwarerobotter. SmartRPA Kapow er en videreudvikling af den danskudviklede Kapow (i dag Kofax RPA) platform, som i sin tid blev skabt af medstifter i SmartRPA, Stefan Andreasen.martRPA har med stor succes bygget en kundeportefølje op der indeholder nogle af de største virksomheder i verden og vi investerer nu i yderligere vækst indenfor produktudvikling. Vi sælger vores egenudviklede SmartRPA Kapow platform og desuden hjælper vi vores kunder med at implementere softwaren og udvikle softwarerobotter. SmartRPA Kapow er en videreudvikling af den danskudviklede Kapow (i dag Kofax RPA) platform.

Ansøgning
Hvis du har spørgsmålet til jobbet eller SmartRPA, kan du sende dine spørgsmål i en mail til CEO Flemming Weber på fw@smartrpa.com. For at ansøge til jobbet kan du sende din motiverede ansøgning sammen med dit CV ligeledes til fw@smartrpa.com.